Efter 24 år i virksomheden er Kim stadig lige så passioneret omkring Rollcos kunder og deres projekter. For ham er det vigtigt stadig at kunne bruge en stor del af sin arbejdstid på kunder og salg, selvom han som administrerende direktør i Rollco A/S har mange andre opgaver.
Navn: Kim Larsen
Alder: 55 år
Position: Administrerende direktør Rollco A/S
År hos Rollco: 24 år, var med til at stifte virksomheden i 1999
Hvad laver du egentlig efter 24 år i virksomheden?
– Jeg er administrerende direktør i Rollco Danmark, men mit job rummer mange forskellige arbejdsopgaver. Jeg er sælger, salgschef, og personaleansvarlig.
Kim er også ansvarlig for Rollcos salgsselskab i Norge. Han er en af de fire personer, der var med til at stifte Rollco i 1999. Næste år er det hele 25 år siden.
– Mine hovedopgaver kan siges at være salgsrelaterede, siger Kim. Jeg sidder også i bestyrelsen for hele Rollco-gruppen. Vi har et datterselskab i Taiwan, som jeg er ansvarlig for, og vi har nogle store kunder, som er placeret i Kina, så det bruger jeg også lidt tid på. Jeg vil sige, at omkring 60 % af min tid består af salgsrelateret arbejde.
Kunderne, den sjoveste del af jobbet
– Det sjoveste ved mit job er klart at være ude hos kunderne, siger Kim. Vi har mange forskellige spændende projekter som alle er forskellige, det sætter jeg virkelig pris på.
Efter 24 år brænder Kim stadig for de samme ting, som den dag, han begyndte at arbejde hos Rollco.
– Selv at have muligheden for at være med til at udvikle virksomheden, synes jeg er sjovt, tilføjer han.
Hvordan kommer du i kontakt med Rollcos kunder i dit daglige arbejde?
– Jeg er meget ude og besøge vores kunder, og taler også meget med dem i telefonen. Det er ofte kunderne, der kontakter os, og vi forsøger altid at være tilgængelige.
Kim, som har været i virksomheden så længe, har gennem årene opbygget et personligt forhold til mange af virksomhedens kunder og kender dem godt.
– Vi arbejder alle som et team, og hjælper hinanden, så flere forskellige sælgere fra Rollco har kontakt til de samme kunder.
Kim fortæller, at mange af Rollcos kunder har eksisteret siden virksomhedens start.
Service, kundefokus & leveringssikkerhed
– Service og kundefokus er det der kendetegner Rollco siger Kim. Det sker ofte, at vi får nye kunder som har hørt om os fra andre virksomheder, at Rollco er en god samarbejdspartner.
– Leveringssikkerhed er også en af de ting vi er kendt for, tillid er ekstremt vigtigt så vores kunder kan føle sig trygge ved at handle hos os.
Det bedste ved at arbejde hos Rollco
– Der er to ting, siger Kim. det er medarbejderne, og det er kunderne, og så kan jeg godt lide at udvikle tingene og se der sker noget. Det er det jeg brænder for, og derfor jeg glæder mig til at gå på arbejde hver dag.
Hvad ville du gøre, hvis du kun arbejdede for sjov uden at have brug for pengene?
– Bartender på Bahamas, siger Kim og griner. Nej, men helt ærligt, så har jeg altid sagt, at den dag jeg ikke brænder for mit job er det tid til at stoppe. Jeg brænder virkelig for det jeg arbejder med i dag og ved, at vi i fællesskab løser opgaverne.