2023-11-20

Lotte, intern sælger hos Rollco, som brænder for kundeservice

Blog_Lotte

I sit arbejde som intern sælger hos Rollco føler Lotte, at hun har fundet det helt rigtige sted og er meget tilfreds med de arbejdsopgaver hun har. Hun er dagligt i tæt kontakt med både Rollcos kunder og eksterne sælgere.

Navn: Lotte Kristensen
Alder: 49 år
Position: Intern salg
År hos Rollco: 2 år, ansat siden 2021

En arbejdsdag for Lotte på Rollco

I sin rolle i intern salg hos Rollco A/S fungerer Lotte som salgskoordinator for både kunder og virksomhedens sælgere. Lotte fortæller, at en af hendes hovedopgaver er at håndtere ordrer fra kunder. Hun er ofte med helt i starten af salgsprocessen med udarbejdelse af tilbud, forud for ordren kommer i hus. Har kunderne brug for hjælp, efter at ordren er afsendt, er hun også til stede som support.

Lotte bruger også en stor del af sin tid på at støtte Rollcos sælgere i marken. Hun hjælper også de norske sælgere, ligeledes med ordrebehandling og support til kunderne.

Lotte vurderer, at kontakten til virksomhedens kunder i dag foregår ca. 30 % på telefon og 70 % på e-mail. Nogle kunder foretrækker telefonen, noget Lotte kun kan se fordelen ved, da man får en tættere dialog samtidig med, at man lærer kunderne lidt bedre at kende.

Kunder og kollegaer betyder meget i Lottes arbejdsdage

– Kundekontakten er helt klart en af de bedste ting ved mit job. Det at jeg yder god service til kunderne og afhjælper deres behov, er et godt drive for mig, siger Lotte direkte.

– Følelsen af, når man kan hjælpe en kunde med at løse et problem. For eksempel, hvis en kunde har et nedbrud, og vi formår at hjælpe dem ved at levere de produkter, der løser deres problem, det er meget tilfredsstillende!

– Derudover er jeg jo en del af et fantastisk team her på kontoret, vi har det rigtig godt sammen, og der er altid god stemning og humør på kontoret, siger Lotte og griner.

Dansk salgskoordinator i Sverige faciliterer kommunikationen

Som på alle arbejdspladser opstår der nogle gange udfordringer, som kan være svære at løse.

– Det kan nogle gange være, at der er lang leveringstid på et produkt, eller måske har kunden behov for et produkt, der ikke er i vores standardsortiment, siger Lotte.

Rollcos hovedkontor ligger i Helsingborg, Sverige. Lotte fortæller, at de har en dansk salgskoordinator, Bonnie, som arbejder der. Hun er danskernes forlængede arm ind i den svenske organisation. En kæmpe fordel, når det kommer til at have en fleksibel og problemfri kommunikation i virksomheden.

Hvad synes du kendetegner Rollco som virksomhed?

– Rollco er repræsenteret ved gode produkter og høj service. Det, der virkelig adskiller Rollco fra vores konkurrenter på markedet, er servicen, ingen tvivl om det, siger Lotte.

– For mig personligt er service meget vigtig. Det er det, der får kunderne til at vende tilbage gang på gang. Selvfølgelig kan man diskutere priser og leveringstider, men i sidste ende tror jeg, det ofte er servicen, der afgør, om en kunde kommer tilbage.

Hvis du kun skulle arbejde, fordi det var sjovt, uden at have brug for penge, hvad ville du så gøre?

Svaret fra Lotte kommer med det samme;

– Det jeg laver nu! Jeg er det rigtige sted. Jeg kommer glad på arbejde hver morgen velvidende, at det bliver endnu en god dag på kontoret. Ingen arbejdsdag er ens, og der er mange forskellige opgaver der skal løses – det gør at jeg er glad, når jeg forlader kontoret til fyraften. Selvfølgelig er nogle dage mere flere udfordringer end andre, men bare det gør bare det hele meget mere spændende, og det er meget tilfredsstillende for mig.

Fortæl en ven eller kollega: