2021-11-10

Tænk miljøvenligt, når du vælger bånd til din båndtransportør

_77A5191

Når man designer en båndtransportør, glemmer man ofte at tænke på selve båndet. Vi har talt med Sam, som er applikationsingeniør i Rollco og dagligt arbejder med at konstruere og designe båndtransportører, om hvilke miljøvenlige alternative der eksisterer.

Vælg rigtig fra start

- Mange kunder tænker ikke engang over, at de skal vælge båndtype, når de afgiver deres ordre. Vi er ofte nødt til at vende tilbage til dem for at spørge, hvad de kunne tænke sig. Svaret er ofte "det billigste alternativ", siger Sam. Derfor ender valget ofte på et almindelig PVC-bånd. Det er billigt, men måske ikke altid det billigste i det lange løb?
PVC-bånd har høj mellemfriktion, hvilket gør, at de udsættes for meget slid, og båndet derfor i visse tilfælde må udskiftes inden for relativt kort tid. Hvis du vælger et dyrere bånd med bedre holdbarhed, kan levetiden være fem gange så lang.

- Bortset fra, at det naturligvis belaster miljøet mindre, hvis man vælger det mere holdbare alternativ, kan det også ende med at betyde, at de endelige omkostninger bliver lavere, fortsætter Sam.

Hvad har man egentlig brug for?

Du bør starte med at lave en ordentlig behovsanalyse af din båndtransportør, så du er sikker på, hvilket bånd der egner sig bedst til din anvendelse. Spørg din leverandør til råds, hvis du er i tvivl. De er eksperter i deres produkter og har ofte nogle gode råd.
Sam anbefaler at bestille nogle båndprøver, hvis man er i tvivl. De kan skaffes relativt hurtigt, også selvom det er tale om et specialbånd.

Båndtransportör


TPO-bånd uden ftalater eller halogener

-Bånd, der er overfladebehandlet med TPO (termoplastisk polyolefin), er PVC-frie. De indeholder ikke såkaldte ftalater eller halogener. Det kan være godt, hvis båndet kommer til at være meget i kontakt med mennesker. Blandt andet i fødevareindustrien er det en faktor man skal tage højde for, siger Sam.
Ftalater er et tilsætningsstof, der ikke binder sig ikke direkte til plastik/gummi og derfor kan sive ud af materialet i løbet af dets levetid. Halogener er svære for naturen at nedbryde og brandfarlige.

Endedrift i stedet for midtdrift

- Når vi taler om holdbarhed og båndtransportører, kan jeg ikke lade være med at nævne endedrev i stedet for midtdrev, siger Sam. Det har ikke noget at gøre med selve båndet, men det kræver cirka halvt så meget materiale at fremstille båndtransportør med endedrift. Det betyder lavere vægt og færre komponenter, hvilket igen betyder, at det bliver lettere at sende og lavere i indkøbspris.
Det er en let ting at vælge, hvis det passer til din applikation, og det kan gøre en stor forskel for miljøet.
Bestil vores prøvesæt

Fortæl en ven eller kollega: